Christian Drastrup - 87'er, opvokset i en lille by nord for Århus og glad for livet som sådan.

"Genial, enestående - Fantastisk!" - Det er bare nogle af de ord folk ikke har noget imod at bruge om Christian Drastrup, når de får holdt en pistol for panden.
Faktisk er der noget om det (altså ikke det med pistolen, naturligvis) for Christian gør ikke som alle andre, og finder selv sine egne finurligt krogede veje. Socialt aktiv, og altid garant for en god historie, eller måske en løgnhistorie hvis dette er på selskabets repertoire! Ud over at være utrolig rar, er han også rigtig god til at omtale sig selv i 3. person, han er en kreativ tænker, som ikke har noget imod at stoppe op og fundere over livet som sådan!

Med fotografien som passion

Jeg har ikke altid været fanget af at tage billeder, selvom jeg da må indrømme der er indtil flere hjemmevideo optagelser af mig der plager min storebror om at få lov til at filme med min fars dyrt indkøbte videokamera. Jeg fik lov, men de optagelser vidner vidst om der ikke var et særligt stort talent gemt bag den lille lyshårede knægt. Vi skal faktisk helt frem til ca. 2008 stykker, hvor jeg køber mit første spejlreflekskamera, faktisk sammen med føromtalte far, jeg synes det kunne være spændende at lære hvordan man brugte sådan et, men der skulle faktisk gå næsten 3 år, før jeg rigtig fik interessen for at gå i detaljer med lukketid, blændeåbning, brændvidde osv. Dog var det tydeligt, at det med at fange folk, som de virkelig var, og fra deres bedste side, det havde jeg alligevel et talent for.

Det er ikke vigtigt hvilket kamera du har, det er vigtigt at du vender det rigtigt...

Inden for de sidste år, har jeg taget mit fotografering seriøst, jeg har fået lov til at arbejde med nogle super søde mennesker, som har gidet at sidde stille, eller dreje deres hoved når jeg har bedt om det. Jeg har snakket med andre dygtige mennesker, som har hjulpet mig, med mine tåbelige spørgsmål på nærmest alle tider af døgnet. Det er en af grundende til at jeg også sørger for at være ydmyg og ikke mindst respektfuld, når jeg skal arbejde med nogle jeg ikke kender - Idioter og folk der ikke ejer moral er der nok af, så derfor gør jeg ALT for ikke at være én af dem. Er der noget, jeg kan hjælpe dig med, eller har du en idé til en billedeserie, skal du altid spørge. Jeg skal nok gøre mit for at svare dig så godt som jeg overhovedet kan.

Altid på udkig efter nye at arbejde med

Jeg er altid på udkig efter nye at arbejde med, spændende ansigter kan man aldrig få nok af, så hvis du har et spændende projekt jeg skal høre mere om - Er du velkommen til at skrive til mig - enten via min mail eller facebookside - Du finder frem til dem ved at klikke på ikonerne øverst i højre hjørne!

Det var lidt om mig, håber du nyder mine billeder

Christian