Født i 1987 i Århus, altid boet i en lille forstad til Århus kaldet Løgten. Siden jeg var lille har jeg haft en god fantasi – og langt op min barndom var det bedste at lege røver og soldater, så jeg har kæmpet mange slag udenfor med farlige skurke og robotangreb fra det ydre rum. I dag kan jeg desværre ikke lege robotangreb fra det ydre rum mere, desværre! Jeg bruger i stedet min kreativitet på så meget andet, Jeg elsker at tænke skævt, eller nyt.
Jeg kan godt lide at blogge, jeg er desværre bare ramt af et mageligt og dovent gen, der gør at det er alt for sjældent jeg får taget mig sammen til at sætte mig ned og skrive et godt indlæg om noget spændene, udover det er jeg amatør fotograf, og prøver på at tage gode billeder, jeg synes selv jeg er nået langt, men du kan jo selv bedømme det på min foto side. Udover det bruger jeg lidt tid på at lave videoer til Youtube, det bliver ikke til så meget som det var engang, men når man får en sjov idé skal den føres ud i livet og så må man jo i gang. Endelig er det sidste skud på stammen en Podcast kaldet Den Anden.
Så der er altid lidt at give sig til, ind imellem når jeg ikke bare nyder livet på sofaen eller sammen med venner og familie.

Christian Drastrup Januar 2012
Mit arbejde:
Mit daglige arbejde ligger i Randers, det er en radiostation kaldet RadioABC. Jeg har arbejdet der i snart 3 år, først som frivillig vært på aftenfladen, herefter var jeg freelance på forskellige shows, og i sommeren 2010 blev jeg tilbudt at være sidekick i “Middagsradioen” sammen med Mads Andersson, vi sender alle dage fra 10 – 14 – Du er velkommen til at kigge forbi radioens hjemmeside www.radioabc.dk
For nylig er jeg også blevet ansat i Randers Ungdomsskole, som Klubmedarbejder i Ungdomsklubben Øster Tørslev, en lille by der ligger lidt uden for Randers, Ungdomsklubben er et tilbud til de unge om at komme ned og “hænge lidt ud” 2 dage om ugen, det er et dejligt sted at arbejde, og det er fedt at være med til at give de unge et pusterum for deres “dødsyge forældre” – Eller bare give dem plads til at kunne mødes med hinanden uden forældrenes nærvær.



