Så sidder man her Søndag aften, ovenpå en weekend der bød på både arbejdsdag med verdens bedste unge i Øster Tørslev, et helt perfekt Melodi Grand Prix, hvor der blev ydet og nydt i lige dele og så slutte det af på Buddy Holly i Hobro, hvor DJ Aligator spillede, som i de gode gamle dage, det var sgu faktisk meget sjovt at høre det igen – Det eneste problem med ham Ali, er at han altid skal ha’ de skide fløjter med – Prøv at give en fløjte til eksempelvis 40 fulde folk – og se om det larmer, jeg kan godt svaret – Og jeg tror med lidt god vilje at du også kan gætte det!
For at vende tilbage til Melodi Grand Prix’et får det topkarakter af mig, det var virkelig gennemført – både visuelt, men også med den måde at publikum blev fyldt i salen og showet klappede bare – Der var ikke på noget tidspunkt hvor man sad og tænkte “Narh – Det var vidst ikke meningen det der” Sangene kan man så altid diskutere, om det var den rigtige der vandt, er der også ret mange meninger om. Personligt synes jeg det ikke – Den var meget sød, og også tilpas ørehængende – Men i forhold til de to andre, var den under målet. Måske i virkeligheden, var det den af de tre, som var mest en “melodi Grandprix sang” – Nå, ja, ja – Det har jeg jo ikke forstand på, hvorfor så prøve!
Vi blev også behandlet godt fra pressens side, vi fik endda lov til at sidde inde i salen og se showet, og ikke som andre steder hvor pressen er forvist til et lokale og en storskærm – dog var pressemødet efterfølgende med vinderne virkelig ustruktureret – og ret underligt faktisk – vinderne blev spredt for alle vinde i klaser, de flyttede sig hele tiden rundt – afbrød hinandens interviews osv. Jeg fik dog en lille bitte smule med hjem, det må jeg så få klippet op og sendt afsted på arbejde imorgen.
Jeg fik også optaget en masse video, der ligger en teaser inde på facebook, men den har du sikkert allerede fundet, sikke dog et arbejde der er i at klippe alt det, men det kommer op i løbet af ugen – Og så nåede jeg også at få taget et par enkelte stillbilleder – Måske smider jeg dem alle op, måske gemmer jeg dem bare, der er ikke så mange – Men indtil videre gemmer jeg dem lige lidt.
Nu er det bare stemmen der skal plejes, den har det ikke så godt – håber den bliver klar til imorgen, hvor den står på endnu en arbejdsdag.
Tak fordi du læste med
- Drastrup


